Ubuntu – ”troen på et universelt bånd om deling, der forbinder hele menneskeheden” og vores medfødte styrker.
Vi er alle født ind i livet med mindst 24 styrker – disse afspejler sig i vores personlighed, vores måde at være menneske på, og vores evne til at løse udfordringer.
De afspejler sig i vores adfærd, og de kommer til udtryk gennem vores måde at kommunikere på. Man kan sige, de kommer til udtryk gennem vores væren og gøren.
Styrkerne hjælper os til at åbne livet op, – jo mere de får lov til at komme i spil, bruges og stimuleres jo mere konstruktivt brugbare bliver de.
I øjeblikket brager vores styrker igennem, også på de sociale medier. Dette får mig til at tænke på ”Ubuntu”, som betyder menneskelighed. Ubuntu stammer fra den sydlige del af Afrika og har sin oprindelse i bantusproget.
https://www.ttbook.org/interview/i-am-because-we-are-african-philosophy-ubuntu
Det er denne forbindelse jeg oplever i øjeblikket, i særdeleshed gennem vores styrker:
”Håb og Optimisme”. ”Tillid”. ”Mod”. ”Nærvær”. ”Omtanke”. ”Kreativ”. ”Samarbejde”. ”Humor og Legesyge”. ”Retfærdig og Ligeværd”. ”Tolerance og Åbenhed”. ”Gavmild”. ”Taknemmelig”. ”Menneskelig Indsigt”. ”Visdom”. ”Spiritualitet”. Osv.
#Ladosståsammenhverforsig
Styrkerne bliver beskrevet i digte, sange, beretninger, eventyr og andre spændende og kreative indslag.
”Lad os stå sammen, hver for sig”- Samarbejde. ”Det bliver godt igen”- Håb, Optimisme og Tillid, fylder efterhånden hver andet opslag, der bliver delt med et #Hashtag eller et skønt billede der er blevet malet med kridt på gaden, eller et banner der hænger fra vinduer.
Sange om Håb og sammenhold, bliver sunget fra åbne vinduer og balkoner. Komikere, musikere, skuespillere og De kongelige, deler videoer med fantastiske indslag om deres ”isolerede” dage, der ligeledes skaber håb og følelsen af sammenhold, – da vi alle er i samme båd.
Læger, sygeplejersker og politikere giver deres bedste råd og vejledning om det der sker nu og her, – om noget ingen af dem, eller nogen af os, har prøvet før- ligeledes baseret på Optimisme og Håb. De forsøger efter bedste evne at yde Retfærdighed og Ligeværd og opfordrer til Tolerance og Åbenhed.
Hverdagens helte, der udviser mod og tapperhed ved dagligt at gå på arbejde, for at få det hele til at hænge sammen, for os alle sammen. Det være sig købmænd og deres ansatte, pædagoger, pædagogiske assistenter, social og sundhedsmedhjælpere og assistenter, dagplejemødre og igen, læger, sygeplejersker og politikere.
Grupper på de sociale medier bliver skabt, blandt andre, Sammen hver for sig: hvor man deler tanker og ideer til, hvordan vi netop kan være sammen, hver for sig, på de sociale medier.
Nogle finder sammen for at spille spil, andre synger og spiller musik med og for hinanden, nogle skriver historier sammen. Igen oplever jeg Håb, Optimisme, Samarbejde og Nærvær.
Jeg oplever et sjældent sammenhold, samt tolerance og åbenhed på verdensplan, der i min optik skaber en ny form for nærvær. Følelsen af, at være nær på tværs af kontinenter, da vi alle i øjeblikket oplever følelser der bliver beskrevet og delt, som alle kan nikke genkendende til.
Selv de humoristiske indslag om hamstringen af toiletpapir og gær, opleves på tværs af landegrænser og verdensdele.
Jeg oplever og føler dette nærvær, jeg oplever og føler håbet og optimismen, jeg oplever og føler, åbenheden og tolerancen, jeg oplever og føler modet og vedholdenheden, samt alle andre styrker, fordi jeg ved, vi alle indeholder netop det store, der skal til for at komme igennem dette.
Lad os stå sammen, hver for sig. Vær alt det du er. Omfavn alt det du er. Og har du modet til det, hvorfor ikke dele ud af alt det fantastiske, du har i dig. Det kan netop være den tanke, eller idé, der kan være med til at vække håbet og optimismen, også på verdensplan- ”Ubuntu”.
”Ordene kom til mig, jeg ved ikke hvorfra, jeg vidste det bare”
Jeg har lyst til at dele en video. Den er lavet af min gamle kollega, Mirko, som kommer fra Italien. Han er skuespiller og Multikunstner. Da han sendte videoen til mig første gang, var fortællingen på Italiensk. Desværre rækker mine Italienske kundskaber sig ikke helt til (endnu), at jeg kunne forstå det hele og min gamle kollegas engelske, var ikke helt fyldestgørende nok til jeg kunne forstå hele sammenhængen. Jeg sendte derfor videoen videre, til en anden god ven, også bosat i Milano og fik ham til at oversætte fortællingen til Engelsk. Da jeg endelig forstod den smukke fortælling, spurgte jeg min ven, hvor han fik ideen fra? Han svarede mig;
”Ordene kom til mig, jeg ved ikke hvorfra, jeg vidste det bare”.
Jeg sendte den engelske oversættelse til Mirko og spurgte om det ikke var en idé at indtale historien på engelsk? Han tog imod udfordringen og resultatet kan du se i videoen nedenfor.
Lo so…non vorrei essere ridondante ma per gli amici stranieri che mi hanno chiesto🙏 ho realizzato una versione in inglese. #magiacontrovirus seguite la pagina e fate girare…È per una buona causa.🙏
Gepostet von Mirko Cattaneo am Freitag, 20. März 2020
Den danske oversættelse af Mirkos fortælling, er som følger:
Lad mig introducere mig selv,
Jeg hedder Mirko Cattaneo og i dag vil jeg fortælle dig en historie.
”En dag kom en kinesisk drage fra øst, han bar en virus inde i sig. Han inficerede landsbyer, byer, regioner, hele nationer og kontinenter. Som galskab spredte han sig overalt. Han tvang folk til at gå i karantæne. Men Tapperhed og Tillid mødtes, og de opfordrede til Håb.
De 3 fandt sammen og opfordrede til Tro, som begyndte at koordinere dem alle for at give menneskeheden viljen til at leve og starte på ny igen.
På det tidspunkt var reglerne strenge: Gå ikke ud, bliv hjemme og lev hverdagens øjeblikke på bedste vis, med din egen familie.
Så begyndte tingene at vende, indtil Coronavirus en dag blev besejret, trin for trin, et stykke ad gangen. Det frigjorde menneskeheden til at være glad igen og til at være taknemmelig for at være i live. Det var Håb, Tillid og Tapperhed, der gjorde det muligt at komme tilbage og blive bedre mennesker”.
Jeg vil slutte af med et digt, skrevet af Donna Ashworth:
”History will remember”
History will remember when the world stopped
And the flights stayed on the ground.
And the cars parked in the street.
And the trains didn’t run.
History will remember when the schools closed
And the children stayed indoors
And the medical staff walked towards the fire
And they didn’t run.
History will remember when the people sang
On their balconies, in isolation
But so very much together
In courage and song.
History will remember when the people fought
For their old and their weak
Protected the vulnerable
By doing nothing at all.
History will remember when the virus left
And the houses opened
And the people came out
And hugged and kissed
And started again
Kinder than before”.
Hav tillid til, som Mirko, Donna Ashworth og mange andre, at alt dette vil have en ende – I dag er en dag nærmere, enden af Corina-Virus.