”Jeg har fået tændt et lys i mig og oplever,
at det er blevet lettere at finde vejen.”
Sådan udtalte en kursist sig efter et længerevarende kursusforløb med fokus på bl.a. anerkendelse.
Det gør mig utrolig glad, når mennesker undervejs finder ”sig selv” og får næring til håbet om at gøre en forskel. Så er min mission lykkedes.
Vi har alt i os! Vi skal bare have det stimuleret og derved fundet, så vi kan bruge det. Vi kan ikke bruge noget, vi ikke tror på, vi har. Først når det er fundet og bevidstgjort, kan vi bruge det i dagligdagen efter behov. Find det der virker og gør mere af det 🙂
I virkeligheden er det vel det, livet handler om: At finde lyset i os selv og hjælpe hinanden med at få det tændt, at få næring til håbet, når alting omkring os føles magtesløst og mørkt. Håbet om at det går nok alligevel alt sammen, med det der udfordrer.
Ved kursusforløb og forskellige rådgivende samtaler arbejdes der primært på det personlige plan med afsæt i, at din vej til andre mennesker går gennem dig. Min erfaring er, at jo mere vi får indsigt i os selv og får skabt åbenhed omkring den måde, vi hver især oplever verden på, jo mere får vi skabt interesse for hinanden. Vi ser pludselig hinanden som værdifulde mennesker og ikke kun som kolleger, børn, forældre, partnere osv. Det er fantastisk stort at være med i de processer, når livet og verden åbner sig, og det værdifulde pludselig bliver synligt og bevidst.
TAK til alle jer der i 2011 har lukket P-Huset og derved mig og min måde at se og opleve verden på ind i jeres dagligdag og liv. Det har været til kæmpestor inspiration samt glæde, og det har givet mig mulighed for at arbejde med det, jeg er sat her i livet for at gøre: at hjælpe med at skabe bevidsthed om, at vi mennesker gennem personlige og evt. faglige processer samt med fokus på personlig vækst og bæredygtige relationer bliver de bedste udgaver af os selv.
At være med til at tænde lys
og dermed opleve følelsen af at lykkes 🙂
Der er undervejs i processerne dukket begreber op som:
-
Glæde
-
Medfølelse
-
Hjælpsomhed
-
Taknemmelighed
-
Kærlighed
Prøv at mærke hvert enkelt udsagn – prøv at mærke, hvad de gør ved dig. Prøv nu at tænke på hvor meget de betyder for dig som menneske, og tænk på hvor enkelt det faktisk er at omsætte dem på handleplan. Det kræver bare, at du beslutter dig for, at det er de begreber, der skal være styrende i dit liv – både det personlige og måske også på det faglige.
Tænk på hvor let børn omsætter det – de gør det ganske enkelt uden om- eller
bagtanke. Det er fordi, vi er født med det. Vi har det i os. Du har det i dig.
Brug det hver dag, og verden vil fremover komme til at se ganske anderledes ud. En verden beriget med lysende mennesker, der sammen ønsker at være de bedste udgaver af sig selv.
TAK for din indsats i året 2011. Jeg ønsker af hele hjertet, at året 2012 må blive værdifuld for dig som menneske, og at din mission, som du er sat her i livet for at udleve, må lykkes. Tænd lys 🙂
Rigtig glædelig jul og godt nytår
Mange hilsner
Hanne Aalling Risager
Tema: anerkendende pædagogik
Det er meget inspirerende at se din hjemmeside! Jeg fik linket af Svend Erik Engh
Venlig hilsen
Karsten Mathiasen
Hugkrogen 6
4640 Faxe
http://www.gavtyvehistorier.dk
http://www.tilgivelse.dk
http://www.cirkusbelladonna.dk
Hej Karsten.
TAK i lige måde 🙂
Du arbejder med mange herlige ting.
Mange varme hilsner Hanne