Vær ærlig og autentisk! Også overfor dine børn!
Jeg oplever ofte i mine samtaler med forældre, at de har det rigtig svært med at fortælle deres børn, at de selv har det skidt.
I deres begrundelse giver de udtryk for, at deres børn ikke skal være bekymrede eller tage ansvar for dem som forælder.
Noget af det sværeste, et barn kan opleve, er, alt det der ikke sættes ord på eller benægtes, alt det som er umiddelbart usynligt, og som barnet alligevel kan fornemme og ”se”. Det er alt det usagte, der giver anledning til spekulationer og netop de bekymringer, som man som forælder gerne vil holde dem fri for. Barnet udvikler usikkerhed og nervøsitet, og kan slet ikke finde ud af, hvad der foregår. Det ved bare!
Det sætter gang i tanker og overvejelser: ”Hvad foregår der???”
Det betyder, at barnet ikke kan slappe af, hverken i institutionen eller i skolen, fordi tankerne kører omkring den forælder, der har det dårligt.
Børn skal ikke involveres – de skal informeres. Det sidste gør det meget lettere for dem at håndtere, fordi når de bliver informeret, kan de frit stille spørgsmål, eller stille sig hjælpsomt til rådighed hvis der er behov.
Jo mere ærlighed jo mere afslappethed.
Når vi er autentiske og ærlige, er det meget lettere for barnet og børnene at navigere, fordi de får stimuleret deres medfølelse, omsorg og deres hjælpsomhed. Samtidig får de en oplevelse af, at den voksne tager ansvar og oplever over tid at komme gennem processen for igen at komme oven på.
Børn lærer også, når vi som voksne er nede. Den del er vi tilbøjelige til at undervurdere, måske fordi vi ganske enkelt ikke er klar over det.
Skal du på arbejde i dag, mor?
En mor fortalte mig under en samtale, at hun havde det rigtig skidt. Det behøvede hun ikke sige, det kunne man godt se på hende.
“Jeg er sygemeldt med stress! Og jeg kan slet ikke overskue at komme tilbage på arbejde. Jeg har valgt ikke at fortælle mine børn noget, de skal ikke opleve at have en svag mor. Og den ældste skal ikke tage ansvaret for mig!”
“Min datter spørger mig næsten hver dag, om jeg skal på arbejde. Og jeg siger ja, selv om jeg ligger her hjemme i sengen, når de er taget af sted i skole!”
Mit spørgsmål til moderen var: “Har du tænkt på, hvad årsagen er til, at din datter spørger dig hver dag, om du skal på arbejde?”
“Tror du hun ved, at det, jeg siger, ikke passer?”
Jeg lod moderen sidde i stilhed og reflektere over sig eget spørgsmål.
”Ja! Det gør hun nok!” sagde moderen lidt efter.
Når børn oplever, at vi holder noget skjult for dem, bliver de usikre og angste, og især hvis vi som voksne benægter rigtigheden af det, barnet fornemmer.
“Hvad skal jeg sige til mine børn?” spurgte hun.
“Hvad tror du, de har brug for at vide?” var mit svar.
“At jeg har det skidt, og at jeg ikke er på arbejde! Men hvad så med min søn? Han skal ikke tage ansvaret for mig! Det er han rigtig godt i gang med, og det skal han bare ikke!!!”
“Giv din søn og det andet barn lov til at være omsorgsfulde over for dig. Tag imod deres omsorg, det er ikke det samme, som at de tager ansvaret for dig. Fortæl dem hvad du har brug for fra dem. Hvis du har brug for ro – så sig det” var min vejledning til hende.
Ressourcedetektivens TIPS
- Børn er født med en meget stærk intuition, og det betyder, at det ved uden at kunne sætte ord på
- Hjælp barnet med at sætte ord på gennem din ærlighed og autencitet
- Fortæl barnet at det gerne må stille spørgsmål
- Vær ærlig når du svarer – hvis der er noget, der er svært, så sig det til barnet
- Spørg evt. barnet hvad det tænker, føler eller ”ser”, når du svarer
- Børn må gerne se voksne græde – alt for mange børn tror ikke, at voksne kan blive kede af det
- Fortæl barnet hvis du har brug for at være alene en lille stund, og fortæl når du er klar til igen at være samme
- Livet er meget lettere at håndtere, når vi tør se det svære i øjnene og evt. sætte ord på – så bliver følelsen af det ok
- Lad barnet tage om dig og give dig et knus – lad være med at afvise – bare lad det tage om og vær i omfavnelsen – slut af med et TAK og ikke andet – mærk hvor godt det gør for dig, og se hvor godt det gør for barnet
TÆNKEBOKSEN
- Hvordan kan du næste gang være åben og ærlig overfor barnet?
- Hvad forhindrer dig?
- Hvad tænker du på sigt, at barnet lærer af din ærlighed?
- Hvordan kan du blive god til at tage imod al den kærlighed, som barnet indeholder til dig, når det kan ”se”, du har det allersværest?
