“Nogen gange kommer jeg til at grine i timen, også får jeg enten skæld ud eller bliver sat uden for døren!”
Sådan fortæller Olivia, et af de børn hvis forældre har valgt en samtale med mig, og som i perioder har brug for at få vendt livet – herunder også skolelivet.
Olivia fortæller videre, at når hun kommer til at grine, sker det mens læreren fortæller noget i undervisningen. Hun kommer der i tanke om noget, som er
sjovt. Og så er det, at hun kommer til at grine. Jeg spørger Olivia ad, hvad der sker inden i hende, når hun enten får skæld ud eller bliver sendt uden for
døren? “Så bliver jeg ked af det” svarer hun, “og så har jeg ikke lyst til at være der mere”.
Olivia er et af rigtig mange børn, der dagligt må lide under negative holdninger til børn med humoristisk sans. De bliver betegnet som forstyrrende og urolige elementer, som ikke er til at have i klassen eller på stuen.
Humor er en styrke! Lad mig slå det fast. Humor er glæde, det virker befriende og forløsende, det udløser energi, det giver overskud, det er sundt, og det
smitter.
Hvad er årsagen så til, at barnet og dermed humoren og glæden sættes uden for døren? Med tab af selvtillid og selvværd til følge?
Er det et ønske om kontrol? Når jeg som formidler bliver forstyrret så mister jeg fokus, og dermed mister indholdet i undervisning betydning. Er det det?
Hvad er det inde i ”dig” og ”mig”, som har svært ved at rumme glæden?’
Hvad kan jeg som voksen gøre for at møde humoren og glæden og give den næring?
- Se det forstyrrende element som noget berigende
- Lade latterudbrud være noget positivt og konstruktivt
- Kommentere positivt på latteren
- Spørge ind til udløseren for latteren – kan vi dele årsagen til latteren eller skal vi bare nyde den
- Mærk glæden over at have glade børn i din gruppe eller på din stue
- Tænke på hvor stærkt et fundament af selvtillid og selvværd humor og latter giver
- OG SÅ GRIN DA SELV MED – HØJT OG BEFRIENDE …..og så find tråden igen…eller en ny 🙂
- Hvem vil du selv helst være sammen med?
Konsekvens:
Glade børn lærer mest. Det er videnskabeligt bevist.
Hvad gør du?
Og HUSK – du kan til enhver tid stille spørgsmål til Ressourcedetektivens brevkasse – så vil jeg svare dig og vinkle i forhold til anerkendelse og dermed udvikling af selvtillid og selvværd 🙂
Skrevet af Hanne Aalling Risager
Tema: anerkendende pædagogik
– Latter er meget smittende og ligepludseligt kan hele klassen grine.
– Formidleren/læreren kan også blive smittet og komme til at grine.
– En underviser/voksen kan tillige være bange for at børnene mister respekten for den voksne, hvis denne griner.
Det kan være meget angstprovokerende at være sammen med andre der griner, hvis man ikke selv vil grine, og som en underviser gerne vil have kontrol over sig selv og andre. Der findes mange mennesker, der gerne vil hindre andre i at grine, for ikke selv at blive smittet, og det kan foregå ved skældud, en alvorlig mine eller blot et “stop det er ikke sjovt”.
For det meste foregår det ubevidst, det ligger nemlig i ens egen opdragelse.
Men hvor er det synd for Olivia og andre børn i lignende situation. For et godt grin afspænder krop/hjerne og giver ro. Tillige skaber det større motivation, indlæring og kreativitet.
Læreren skulle have grebet chancen og opfordret hele klassen til at grine – bare i 2 min!!! Det gør underværker.
Kære Susanne.
1000 TAK for dit dejlige svar.
Vi skal alle gøre noget for at slippe humoren fri 🙂
Når vi som undervisere og formidlere bliver ramt på vores angst, noget fra fortiden, det vi har i rygsækken, noget ubevidst ubearbejdet eller når vi ikke er tilstede og nærværende og handler for hurtigt, så kan det nemt gå galt. Når vi styrer i stedet for at være i dialog. Vi må finde ud af hvorfor Olivia griner og hvorfor vi bliver ramt. Når vi opdager gevinsten af dialogen, og det lykkes på den fede måde, så vokser vi alle og får win win
Kære Mette 🙂
Undskyld det sene svar.
Jeg tror, du har meget ret i det, du beskriver.
Anne Linder og Stina Breinhild Mortensen gør i deres bog “Glædens pædagogik” opmærksom på denne vinkel. Det er, at glæde og humor opfattes som uprofessionelt og useriøst.
De skriver således:
“I fag-teoretiske kredse har der været en vis uskreven regel om, at faglig seriøsitet er synonymet med alvorlighed. Hvis man forholder sig til sit fag – med et positivt livssyn – er der risiko for at man i visse faglige kredse bliver stemt “ude”, fordi glæde og livsmod i følge nogle er uforenelig med psykologisk eller pædagogisk praksis”.
og
“………der findes en uskreven lov om, at lykke, glæde og positiv motivation er uægte (Seligman). Selve titlen på denne bog “Glædens pædagogik” er derfor en provokation imod dette dogme. Vi mener nemlig som Seligman og andre, at lykke, glæde, og positiv motivation man udspringe af et “rent hjerte” , og at det nu er på høje tid, at vi tør sætte faktorerne på den pædaogiske dagsorden”.
De skriver endvidere:
“En negativ sindsstemning sætter fokus på, hvad der er galt, mens en positiv stemning sætter os i humør til at tænke på en måde, der er kreativ, tolerant, konstruktiv, gavmild, og imødekommende. Glæden er måske ikke så “fin”, fordi den også kan skabes af almindelige menneskelige aktiviteter (motion, sex, latter – uden bivirkninger:-)), men myten om, at glade mennesker er dummere, mere problemfornægtende og mindre seriøse end andre, vil vi gerne være med til at aflive”.
Og det er her jeg tænker dit indlæg rammer. Det handler om nærvær, det handler om holdninger, og det handler om at give slip og være tilstede. Det kan være angstprovokerende, men når man tænker på konsekvensen for børn og mennesker i det hele taget, om vi er tillader humor eller ej, så synes jeg ikke valget er så svært 🙂
TAK fordi du beriger 🙂
Åh, for et vigtigt indlæg. Jeg har selv været sådan en glædesdræber engang. Det handler vel om at man tager alting personligt? sådan var det i hvert fald for mig, før jeg jeg begyndte at arbejde med mig selv. Til alt held var jeg ikke lærer, men mine egne børn har da været ofre for min selvhøjtidelighed mange gange. Jeg er bestemt ikke stolt af det, men sådan var det bare. Jeg gjorde virkelig mit bedste, men havde ikke ressourcerne til mere. Hvis jeg var i dårligt humør, var det max provokerende, at nogen grinede. Heldigvis er jeg aldrig mere i dårligt humør på den måde.
Så den eller de lærere gør måske i virkeligheden deres bedste, men trænger til personlig udvikling?
kh
Ida
Kære Ida.
Jeg tror at vi allesammen har været glædesdræbere undervejs i vores liv.
Det der har vækket mig er dels børnenes fortællinger, samt en egen indre opdagelse af, at jeg nærmest skal tillade mig selv at være glad, og føle det er OK!
Jeg har derfor besluttet mig for at være meget mere glad og slå et slag for glæden. Det er jo aldrig for sent….vel :-):-):-) og man kan altid starte med én selv så går det ikke helt galt 😉
Mange varme hilsner Hanne
Endnu et spændende og vigtigt indlæg, Hanne!
Hvor ER det vigtigt, at får humoren med ind i dagligdagen
for dem, der ikke har det! 🙂
Dejligt at dette forældrepar valgte at snakke med Ressourcedetektiven
om dette i stedet for bare, at “lade det ligge”. Dejlige forældre til en pige med humor!
Betty
Hej Betty.
Humor er olie til vores livsmotor :-):-)
Der er flere og flere forældre der vælger at betale sig til samtaler med deres børn, og det er fantastisk fordi det i den grad løfter børnene. De får et helt andet syn på sig selv. Jeg gør det, at jeg får en snak med Olivia og de andre om, hvad de evt. kan gøre i stedet for at grine alt for meget, når de møder en lærer eller en pædagog med meget lille humoristisk sans. Udgangspunktet er, at humoren og latteren er ok 🙂