Med ressourcedetektiven i Grønland

Min mand og jeg er lige hjemkommet efter det 3. besøg i Grønland inden for knap 2 år, hvor jeg igen har haft den store fornøjelse at være oppe dels som konsulent og dels på ferie. Igen kommer jeg hjem med en oplevelse af at have mødt noget unikt og enestående.

For mig er Grønland 3 ting: det er befolkningen, det er naturen og det er kulturen, og så er der alt det, der er uden for kategori.

Jeg er dybt fascineret og vild med det hele 🙂

Grønland er fyldt med gode historier

Jeg bliver hver gang, når jeg kommer hjem, mødt med det samme og første spørgsmål fra nysgerrige vedr. turen: ”Var det slemt deroppe med de sociale problemer? Så I meget af det?”

Når jeg bliver stillet spørgsmålet om de sociale problemer, svarer jeg hver gang: ”Ja, der er sociale problemer som så mange andre steder, og så er Grønland så meget andet. Grønland er fyldt med gode historier, og nu skal du bare høre…..”

Det der gør indtryk på mig og set med ressourcedetektivens øjne, er en befolkning der er åben, smilende, talende og med stor humoristisk sans. De er utrolig dygtige, kompetente, og vel nok for mig det bedste – i stand til at leve under ganske særlige forhold, hvor vejr- og vindforhold spiller en stor rolle. De evner for mig at leve efter behov, de indretter sig, og de er lige så betaget af deres natur og land, som jeg er. Jeg har en oplevelse af, at de tager, hvad de har brug for, og ikke mere og sikrer således at der er til de næste generationer.

Jeg oplever mennesker, der deler ud af deres overflod, de inviterer ind, de kontakter én af interesse, og de vil gerne vise frem. Helt inde fra hjertet af.

Smilet er ligesom lyset i livets vindue, der fortæller at sjælen er hjemme.

Ukendt

Mennesker der bare giver

Denne gang var vi både i Nuuk og i Ilulissat. I Nuuk oplevede vi, at en for os ukendt familie stillede deres pragtfulde hjem til rådighed for os, hvor alt var til rådighed….også indholdet i køleskabet 🙂  Vi havde den smukkeste udsigt over fjorden. Og et par timer efter vi havde fået os installeret i ”vores” hjem, oplevede vi endelig – 3. gang er lykkens gang – at se hvaler i fjorden. Det har været vores allerstørste ønske alle tre gange og endelig lykkedes det. Tænk sig at mennesker stiller deres hjem til rådighed for os, så vi oven i kan få sådan en oplevelse. Jeg er dybt dybt taknemmelig.

Midnatssolen

I Ilulissat havde vi fornøjelsen af at bo på hotel, og igen med udsigt ud over fjorden. Hvalerne holdt fri, det gjorde sælerne til gengæld ikke. De boltrede sig mens midnatssolen skinnede. Jeg tror aldrig, jeg har oplevet noget så smukt, som at sidde kl. 0:30 i døråbningen bare med en t-shirt på, og mærke solen varme, se det helt specielle lys udover vandet og ikke mindst se isfjeldende glinse. Fiskerbådene sejlede stadig aktivt rundt i fjorden, mens vi andre bare nød 🙂

Følelsen af tilfredshed og frihed

Når jeg er ude at rejse, så er der altid noget jeg tager med mig hjem. Det er menneskers måde at leve livet på. En måde hvor jeg oplever at kunne lære noget, og derved leve mit liv mere tilfreds og glad, og ikke mindst med en følelse af stor frihed.

Vi mødte en dansk kvinde i forbindelse med en fjeldvandring. Hun arbejdede som ergoterapeut, og fortalte at hun kom meget ude i bygderne hos de gamle. Der var stor fattigdom, set med danske øjne, men fortalte hun: ”De gamle var så tilfredse”. Jeg bliver utrolig glad inden i, når jeg hører en sådan historie, fordi den bekræfter mig i, at det ikke er gods eller guld der gør os glade og tilfredse. Gods og guld gør os måske nærmere utilfredse, fordi vi kan miste det. En der er fattig har ikke noget at miste, og derfor måske større tilfredshed.

En anden person fortalte om en kvinde, der var faldet i fjeldet og havde pådraget sig et åbent benbrud. Først på tredjedagen kunne der ligge en fiskerbåd til, på grund af uroligt vejr. Kvinden gik selv ned af lejderen på båden.

Så tænker jeg – det kræver altså noget af mennesker at leve på sådan en måde. For mig er de modige, nøjsomme, tålmodige, ikke krævende, accepterende og ikke mindst mennesker der lever i pagt med naturen.

Jeg har den allerdybeste respekt for de mennesker 🙂

Grønland er fyldt med gode historier

Jeg tænker også meget på, hvordan jeg kan overføre nogle af de syn på livet til mig selv og mine omgivelser, fordi jeg oplever dem som særdeles sunde. Jeg prøver at acceptere, at lade være med at kræve, kun at bede om og tage imod hvad jeg har behov for, og ikke nødvendigvis hvad jeg har krav på.

Jeg er forandret hver gang jeg kommer hjem fra Grønland, og jeg oplever at mit syn på livet som ressourcedetektiv forandres mere og mere i retning af accept, en dybtfølt forståelse for at livet kan leves rigt på mange måder og især i pagt med naturen og andre mennesker.

Jeg tager roen med mig hjem, og en følelse af at have tid nok. Jeg tager følelsen af at være en ganske lille brik og i et kæmpestort og særdeles betydeligt spil. Jeg tager en følelse af at have været i kontakt med det inderste inde – sjælen – en følelse af forbundethed med de mennesker og naturen, som jeg undervejs har været i kontakt med.

Grønland er for mig fyldt med gode historier og en sund livsstil og holdning til livet, og det er alt det, jeg gladelig fortæller om, når jeg kommer hjem.

Jeg håber virkelig at jeg igen skal til Grønland, fordi det er så berigende en oplevelse.

Den der ser med øjet – ser intet.
Men den der ser med hjertet – ser alt.

Ukendt

Skrevet af Hanne Aalling Risager

Tema: anerkendende pædagogik