Denne artikel er en forlængelse af, ”Thilde får psykoflip”, som er at finde i bogen; ”Når børn blomstrer- om at mestre livet”. Her kom Thilde hos RessourceDetektiven, da hun ind imellem kunne få nogle raseriudbrud, der var utrolig svære både for hende selv og hendes mor at være i. Thilde fandt efter få samtaler hos RessourceDetektiven, det der virkede for hende og kom igennem en svær periode, ved egen kraft.
Efter et par år, hvor Thilde ikke havde haft samme vredesudbrud som førnævnt, blev RessourceDetektiven kontaktet af Thildes mor igen.
Mor fortalte, at Thilde på snart 12 år, gennem en længere periode var begyndt at udvise utrolig megen vrede igen. Ind imellem blev Thilde også fysisk voldelig overfor Mor, – i særdeleshed når Thilde følte sig mere presset end normalt.
Thilde har tidligere haft nogle samtaler hos RessourceDetektiven og har den vej igennem stiftet bekendtskab med styrkekortene.
En aften hvor mor og Thilde havde haft endnu en konflikt, var Thilde brudt sammen og havde grædt og grædt. Mor fortalte hun følte sig magtesløs, da Thilde ikke kunne give udtryk for hvad der var galt.
Her var Mor kommet i tanke om styrkekortene som de i sin tid havde haft megen glæde af. Mor spurgte Thilde om det kunne være en idé at kigge på dem sammen? Det ville Thilde gerne.
Mor lagde samtlige styrkekort ud på bordet og lod nu Thilde finde de styrker, hun selv mente hun havde.
Der efter tog Thilde selv over. Hun begyndte at snakke og fortælle Mor, hvordan hun havde det ud fra styrkekortene.
Styrken Optimisme og Håb
Thilde inddelte de styrker hun fandt relevante ind i Rød, Gul og Grøn Zone. De styrker hun følte var hendes Top styrker, var i Grøn Zone, de styrker hun følte ind imellem kunne drille, kom i Gul zone og de styrker hun slet ikke følte hun var i kontakt med, kom i Orange/Rød zone.
Det blev tydeligt for mor, at Thilde havde utrolig svært ved at være tilfreds med sig selv. Thilde var bange for at begå fejl og ofte valgte hun at give op, af angsten for ikke at være god nok.
De kort som Thilde havde valgt at ligge i den orange/Røde zone, var blandt andet styrken Optimisme og Håb, dette fordi hun selv havde en opfattelse af, hun nemt gav op. Styrken Taknemmelig, dette fordi Thilde ikke følte hun tilstrækkelig udviste taknemmelighed. Hun mente selv hun skulle blive bedre til at sige tak og være glad for det hun havde.
Allerede dagen efter kunne mor mærke og se en tydelig forandring hos Thilde. Thildes skuldre var blevet mere afslappede og sad ikke længere oppe under ørerne. Hun var blevet mere glad og smilende. På vej ud af døren til skole, sagde Thilde højt: ”Ej altså, jeg kan bare mærke styrkerne, helt indeni”.
Ind imellem skal der ikke mere til. Thilde fandt atter sine styrker og fik sågar sat ord på det der var svært. Tilmed formåede Thilde, at sætte styrkerne ind i de tre zoner, hvor det pludselig blev tydeligt for hende, hvilke styrker hun skulle ind og have kontakt med. Vi har alle styrker i os, kunsten er at få øje på dem, mærke dem og bruge dem.