Om RessourceDetektivens podcast

I RessourceDetektivens podcast får du lov til at lytte med, når Karen og Hanne vender de 24 VIA styrker og deres indbyrdes erfaringer med styrkerne. I hvert afsnit vender de en ny styrke, og giver dig gode råd til, hvordan du identificerer dine egne eller andres styrker og anvender dem på en positiv måde i hverdagen ved brug af den anerkendende og styrkebaserede tilgang – det er faktisk ikke så svært, som du måske tror. Det handler i høj grad om at lytte til sin egen intuition, og det fortæller Hanne og Karen meget mere om i podcasten. Styrkerne kan anvendes til både individuel udvikling men også i fællesskabet som for eksempel et ledelsesværktøj eller i kommunikationen med børn og unge.

Styrkerne kan hjælpe med:

  • At blive mere selvsikker
  • Få styrket din intuition
  • At afhjælpe og modvirke stress
  • At blive mere engageret og i bedre stand til at nå dine mål

Lyt til RessourceDetektivens podcast, der hvor du normalt finder dine podcast. Podcasten er lanceret 1. december 2023, og er udgivet i 24 afsnit. Podcasten er samtaler mellem Karen og Hanne om de 24 VIA styrker og den anerkendende og styrkebaserede tilgang – tag dem med i ørene, når du går tur, gør rent, slapper af eller noget helt fjerde.

Du finder RessourceDetektivens podcast her:

Om de 24 VIA styrker

De 24 VIA styrker (Values In Action) er baseret på forskning indenfor positiv psykologi, som viser, at hvis du kender dine egne eller andres styrker og fokuserer på at anvende dem endnu mere i hverdagen, har det en markant indvirkning på din eller andres generelle trivsel.

Arbejdet med styrkerne kan inspirere både ledere, medarbejdere og også forældre med børn og unge til at få indsigt i, hvordan styrker påvirker adfærd og kommunikation, og hvordan de afspejler sig i vores personlighed. Indsigten i og bevidstheden om egne og hinandens styrker hjælper os til at blive bedre til indbyrdes at få forståelse for og tro på os selv og hinanden. Det handler i høj grad om at lære at lytte til og styrke sin egen intuition, så man gennem bevidstgørelse af egne styrker får stimuleret sit selvværd, og ved anvendelse af den anerkendende tilgang får styrket sin kommunikation og sit samspil med andre, så det bliver meningsfuldt.

Vil du arbejde mere med de 24 styrker?

Vi har udviklet RessourceDetektivens styrkekort, som er et samtale- og dialogredskab bestående af 24 kort med forskellige styrker, specielt udviklet til at skabe positiv kommunikation og bedre forståelse for sig selv og hinanden.

Læs mere om RessourceDetektivens styrkekort her

Om den anerkendende tilgang

Den anerkendende tilgang handler om at forstå, at der er en (k)ærlig intention bag enhver handling, adfærd og kommunikation, uanset hvor uhensigtsmæssig adfærden eller kommunikationen opleves. Opgaven bliver at sætte sig i den andens sted, få afkodet budskabet bag adfærden og dermed intentionen.

Om den styrkebaserede tilgang

Begreberne fra styrkerne lægger fundamentet for en anerkendende kommunikation. Her ligger det, der får en til at mestre livet – potentialet til udvikling og vækst. Styrkerne, som alle er født ind i livet med, giver følelsen af at være kompetent, de giver overskud og energi, samt giver følelsen af at være kraftfuld også i de svære situationer.

Hør Hanne fortælle om RessourceDetektivens styrkekort i videoen