Om at være intuitiv leder i en ny tid
Med Lederuddannelsen får du en praksisorienteret, bevidsthedsudviklende uddannelse, som fokuserer på din intuition, og vil styrke dig i at være tydelig og turde gå foran – vi arbejder på at finde det, der virker for dig, så du kan gøre mere af det.
Se på ledelse med nye øjne
Der sker store forandringer på globalt plan, både naturmæssigt og menneskeligt set.
På det menneskelige plan er vi i gang med en transformationsproces, hvor vi bevæger os fra generationers magtfulde ydre styring til nu at være i en kraftfuld indre styring. Det påvirker os energimæssigt, så processen kan opleves følelsesmæssigt sårbar. Det kan være usikkert at finde vejen, fordi der ikke længere er styrende facitlister og manualer. Hvad er rigtigt? Hvad er forkert?
I den forbindelse er der brug for, at vi ser på ledelse med nye øjne. Der er brug for at fokusere på de sider af ledelse, der handler om intuition, værdsættelse, ægthed og autenticitet.
Dig selv som leder, under lup
På uddannelsen sætter vi derfor fokus på dig som leder, din kraftfuldhed, din intuition, og din trivsel, og din evne til at vise vejen, fordi det handler så meget om dig.
Vi arbejder med kombinationen af empowerment og den anerkendende og styrkebaserede tilgang i relationerne, samt din rolle og din måde at være til stede på som leder. Den kontakt, det giver til dine indre ressourcer og styrker, er med til at skabe større trivsel og glæde for alle omkring dig.
Feltarbejdet mellem uddannelsens to moduler giver dig friheden til at fokusere på det, der giver meningsfuld læring for dig og relaterer til din egen praksis, hvilket hjælper dig til at nå det overordnede mål med uddannelsen.
Uddannelsen er energigivende, bevidsthedsudviklende og med fokus på din intuition.