Lad os sammen tage afsæt i den styrkebaseret tilgang, hvor vi giver konkrete tips til:

  • Hvorfor og hvordan du kan arbejde med styrker
  • Hvordan du kan danne gode relationer med styrkerne i fokus
  • Hvordan du kan finde det, der virker og gøre mere af det

Vi er alle født ind i livet med fantastiske styrker, en indre kraft, som gør os i stand til at mestre og skabe livet. Vores udfordring er, at vi ikke altid ved det, fordi vi mangler kendskab til og indsigt i styrkernes kraft, påvirkning og mangfoldighed.

Styrkerne bliver ofte misforståede eller underkendt, og derfor skaber de problemer for det enkelte menneske samt for omgivelserne. Det påvirker især relationerne mellem børn og voksne.

Kom til foredraget med Hanne og Karin og få et energiboost, der giver indsigter i styrkernes forunderlige og magiske univers med afsæt i vores fælles topstyrker Begejstring samt Humor & Legesyge.

Kunne du tænke dig et foredrag?

Vi har også mulighed for at skræddersy et foredrag efter dine behov. Kontakt os, så får vi en snak om, hvilke emner du forestiller dig, at foredraget skal indeholde.