5 år af mit voksne liv, sagde jeg JA til diagnose, medicin, samt konsekvenserne deraf.
Har du tænkt på, hvilke konsekvenser det også kan få for et liv, når man får stillet en diagnose? Har du tænkt på, hvilken indvirkning den ordinerede medicin også kan have på ens krop, både fysisk og psykisk? Har du tænkt på, at i den stillede diagnose, gemmer der sig et hav af styrker, som alle sammen er med til at definere et helt menneske?
Jeg fortæller min beretning, krydret med guitarspil og sang, om hvordan det er at leve med en ”etiket”, hvordan medicinens indvirkning kan have konsekvenser for ens egen opfattelse samt udvikling, og ikke mindst fortæller jeg om, hvordan jeg blev fri af medicinen samt diagnosen ADHD.
I dag, siger jeg JA til livet med begejstring, optimisme og håb, samt en hel del modigere.