Der er mange usikre og nervøse menneske for øjeblikket, og det oplever jeg især blandt små selvstændige, som jeg selv. Der bliver skrevet rigtig meget på de sociale medier, og når jeg læser mange af opslagene, læser jeg, at bag skriverierne gennem der sig en angst og en frygt. Hvad sker der med mig og mit!?
Det kan jeg rigtig godt forstå. Manglende indtægt er det samme som at opleve en trussel mod ens elementære eksistensgrundlag.
Bag skriverierne gemmer der sig personlige historier, som på forskellig vis kommer indirekte til udtryk gennem skriverierne, eller måden de bliver formuleret på. Hvor jeg føler med jer. Jeg ved hvor meget hjerteblod, der er ofret for at starte op og bevare, det man brænder rigtig meget for. Det bliver jo nærmest som et barn for en.
Hvis man har familie, hvordan kan man forsørge den?
Jeg startede som selvstændig i 2003. Jeg var indtil da kommunal ansat, og min intuition sagde mig, at hvis jeg skulle starte som selvstændig, skulle det være inden den kommunale sammenlægning, som kom i 2007/2008.
Det er nu snart 20 år siden, og hold da lige op, hvor har jeg lært meget, og især af krisetider både samfundsskabte og egne indre kriser. Lavt selvværd, præstationsangst, manglende evne til økonomisk styring osv.
Jeg har prøvet at sidde under et sort tæppe, stortudende fordi jeg slet ikke kunne se nogen indtægt nogen steder. Jeg har haft et hav af søvnløse nætter, hvor jeg har spekuleret og spekuleret som en gal. Hvordan får jeg en indtægt!? Hvad skal vi leve af? Hvem kender jeg, der kan hjælpe mig?
Jeg har gået kilometer lange lange ture langs Vadehavet ude ved Højer sluse. Jeg har tudet, og jeg har råbt.
Du har brugt tiden på at forberede dig
På et tidspunkt gik jeg langs med vandet og snakkede med mig selv. ”Hanne! Du har en vision, du har en passion, og du har en mission. Hvornår mon den mission starter?”
Og så var den en klar og tydelig stemme inden i mig der sagde: ”Den starter nu!”
Jeg kan huske, at jeg blev helt stille. Hvad var det nu for noget?? Det havde jeg da aldrig nogensinde før oplevet.
Jeg spurgte videre ind: ”Hvad i alverden har jeg så brugt de første mange mange år af mit liv på??”
Igen kom der et tydeligt svar: ”Det har du brugt på at forberede dig!”
Den dag gik det op for mig, at jeg hver eneste dag brugte på at forberede mig på den næste dag, eller på noget der ville komme senere i livet.
Da finanskrisen indtraf i 2008, mærkede jeg den ikke. Det gjorde jeg til gengæld i 2010 nærmest over en nat, hvor alt i min virksomhed stoppede. Der kom ingen henvendelser om hverken det ene eller det andet. Ingen forespørgsler om foredrag, ingen bestillinger på coaching, ingen henvendelser om konsulentopgaver. Intet. Det var som om, der var helt stille omkring mig, og det var som om, jeg var helt alene i verden.
Til at starte med tænkte jeg: ”Det går nok over igen!”
Det gjorde det ikke – sådan lige med det samme.
Så tænkte jeg: ”Jeg kan da lave forskellige aktiviteter, så kommer der nok penge i kassen!”
Det virkede heller ikke.
Så begyndte jeg at mærke efter. Da jeg havde haft rigtig travlt, hvad var det da for en energi, jeg sendte ud dengang. Det var ro, og det var tillid.
Når jeg sendte noget ud, der ikke virkede, var det med en energi af nervøsitet, utålmodighed, og med en manglende tillid til, at det nok skulle lykkes.
Da det gik op for mig, hvordan forskellen var, kunne jeg begynde at arbejde helt anderledes med tingene. Jeg fandt en ro, og jeg fandt en styrke, som jeg kalder min indre Leder.
Jeg havde jo drømme om, hvordan min virksomhed skulle se ud, jeg havde nogle mål, og jeg havde gjort mig mange tanker omkring, hvad jeg ville, og hvor jeg ville hen.
Jeg fik en snak – en ud af mange – med min daværende bankerhvervsrådgiver. Hun troede på mig, og det har hun altid gjort. Mere end jeg selv gjorde. Jeg fik forhøjet min kassekredit, det havde jeg fået nogen gange undervejs. Jeg havde nogle gode snakke med min revisor, den revisor som har været med fra dag ét. Jeg vidste intuitivt, at jeg skulle bruge en revisor netop fra dag ét, fordi der kunne opstå situationer, hvor jeg havde brug for hjælp. Og ja det kostede – også mere end jeg dengang havde råd til. Jeg vidste bare, at det skulle jeg have og prioritere højt.
Jeg har nu tre medarbejdere ansat i fleksjob. Dem har jeg alle valgt at fortsætte med at have ansat. Jeg tror på, at vi i fællesskab kan hjælpe hinanden igennem. De er utrolig kreative, stabile, og ikke mindst engagerede. Det giver mig energi til at bevare overblikket og stadig tænke kreativt.
Jeg har lært gennem tiden:
❤️At bevare roen – i roen kan jeg lytte til min intuition og finde vejen til den hjælp, jeg har brug for.
❤️At lytte til og stole på min intuition, og jeg oplever virkelig, at det er min (k)ærligste ”vejleder”, og at det virker, når jeg omsætter vejledningen på handleplan.
❤️At tude igennem hvis det er nødvendigt – der er noget at lære i alle vores følelser. Jeg oplever en utrolig kraftfuldhed efterfølgende, når jeg tør gennemleve mine frustrationer og min ked-af-hed. Det får plads, det undertrykkes ikke, og det betyder, at når energien i følelserne er ”brugt”, så kommer roen. Nu bliver der plads til alle de skabende og kreative ideer igen.
❤️At bruge min styrke Modig til at se angsten i øjnene – jeg har erfaret gennem årene, at når jeg bliver bange og usikker, så er det mit indre angste barn, der har brug for omsorg. Det er hende, der ”skriger” i mit indre, og det er hende, der kommunikerer, så andre tager afstand.
❤️At bede om hjælp i mit netværk eller hos andre professionelle. Nogen gange har vi byttet købmand, og på den måde hjulpet hinanden.
❤️At turde gå nye veje eller nye metoder.
❤️At sætte fokus på det der virker og gøre mere af det.
Jeg har oplevet så mange op- og nedture økonomisk, men over årene har jeg fundet en klippefast tro på, at jeg kommer igennem – også denne tid. Jeg oplever ro på, jeg oplever en målrettethed, jeg oplever en enorm indre styrke som Leder. Jeg har lært, at når jeg stimulerer styrken Leder, så oplever jeg mig selv, som en kaptajn på et skib, hvor jeg selv står ved roret. Jeg er her i stand til at sejle skibet gennem selv det mest oprørte hav, og selv om skibet ruller rundt, så kommer det på ret køl igen. Fordi jeg kan, og fordi jeg vil. Det opleves som en enorm stor fysisk styrke skabt i det indre, og det er nok den største indsigt, jeg har fået i mig selv gennem tiden.
Jeg ønsker af hele hjertet for dig, der er nået hertil i mit skriv, at du må finde (t)roen til, at du stadig kan bevare din drøm og arbejde hen imod den. TAK fordi du tog dig tid.
