Far – den første dag forlod du mig bare
Malte ”dukker” op på et kursus i en børnehave, hvor der er sat fokus på anerkendelse.
Medarbejderne udtrykker stor bekymring for Malte p.gr.a. hans til tider meget uhensigtsmæssige adfærd.
Malte er 3,5 år, han har været ca. 6 måneder i institutionen. Medarbejderne beskriver, at Malte slår umotiveret, han er ikke modtagelig for irettesættelser, og den uhensigtsmæssige adfærd fortsætter, selv om den påtales meget bestemt. Medarbejderne viser tydelig frustration og irritation over Maltes adfærd.
Vi vender og drejer, hvad der kan være årsagen til Maltes adfærd. Den adfærd der for Malte giver god mening, og den adfærd der for medarbejderne absolut ikke giver mening.
Vi sætter fokus på styrkerne
Vi sætter nu fokus på styrkerne, og medarbejderne får til opgave i stilhed at skrive de styrker ned, som de hver især oplever, Malte har. Det er vigtigt, at det foregår i stilhed, og at de gør det individuelt, således at der ikke kommer påvirkninger fra den ene medarbejder til den anden.
Da refleksionstiden er overstået, går vi i gang med at få Malte beskrevet med de positive udtryk, der er på kortene.
Inden da giver jeg medarbejderne instruktion om, at deres observationer og valg af styrker ikke står til debat. Det handler om, at hver især oplever noget forskelligt, og den forskellighed skal vi have samlet til et stort billede af Malte. Min erfaring er, at når et barn drøftes, bruges der alt for meget energi på at drøfte enighed og uenighed, så debatten mere kommer til at handle om at have ret eller ikke ret. En magtkamp om, hvem der har mest ret, og det får de, der råber højest, de der argumenterer bedst, eller de der med kropssprog eller mimik på en uhensigtsmæssig måde fortæller, at de er absolut uenige med kollegerne, og at de selv har mest ret. Konsekvensen af den adfærd i medarbejdergruppen er, at de dyrebare informationer helt forsvinder, ingen hører, hvad hinanden siger, og man er mere optaget af, hvad man selv vil sige.
Jeg forklarer, at man kan sammenlige det at arbejde med forskellige observationer med en boksekamp. I hvert ringhjørne er der sat et videokamera op, og hvert kamera optager den samme kamp men med forskellige vinkler på. Hvert kamera har sin gyldighed. Opgaven bliver nu at få alle fire kameraer til at se og høre hinandens vinkler og gyldigheder. Så er det lige, man skal huske også at høre den eller dem, der er i ringen. Deres oplevelse har lige så stor gyldighed, også når det gælder børn.
Alle lytter til hinanden
Når mennesker får at vide, at det er forbudt at udtrykke uenighed, at deres observationer og oplevelser hver især står til troende og har gyldighed, sker der noget positivt i gruppen. Alle lytter til hinanden, fordi det nu ikke længere er nødvendigt at være i forsvarsposition i forhold til det, der gives udtryk for. Forbuddet rykker også på rollerne i medarbejdergruppen. De, der ofte ikke siger så meget eller stort set intet siger, kommer også til orde. Hver enkelt medarbejders behov i forhold til egne styrker får plads, ro, tid og rum, så de kan omsættes konstruktivt og positivt.
Jeg beder nu også medarbejderne om, når de fortæller om en styrke, de oplever Malte har, at fortælle en lille episode, hvor styrken er tydelig. På den måde skaber vi grundlag for andre historier om Malte, end de der umiddelbart ligger først for, nemlig dem der frustrerer. Vi får nu aktiveret alle de gode oplevelser med Malta hos hver enkelt medarbejder. De positive og konstruktive billeder dukker op, og derved får vi skabt forum for positive vandrehistorier om barnet, som kan inspirere, give håb og forløse frustrationer, som giver lettelse og afslappethed – også for barnet.
Når medarbejdere er frustrerede over et barn, får de først og fremmest fokus på den adfærd, der udløser frustrationerne. Det betyder, at man kan være med til at fastholde et barn i en uhensigtsmæssig adfærd uden at være klar over det, fordi man hele tiden oplever det og bliver bekræftet i det, man har fokus på.
Hvor ofte oplever I barnets voldsomme adfærd?
F.eks. oplevede jeg en gruppe medarbejdere i en sfo, som også havde det, de kaldte et barn, der udløste meget store frustrationer. Vi vendte nu barnet under supervisionen på kursusdagen. De fortalte om et meget aggressivt barn, og som fyldte rigtig meget. Alle var meget opmærksomme på, hvornår næste raseriudbrud kom, og det havde udviklet sig til en form for nervøsitet for medarbejderne bare ved tanken om en konflikt med barnet.
Jeg spurgte dem nu om følgende: ”Hvor ofte oplever I, at barnet har den voldsomme adfærd. Én eller flere gange dagligt? Én gang om ugen? Eller……?”
Der var stilhed lidt – tegn på dyb refleksion. Alle svarede nu nærmest samstemmende, mens de kiggede på hinanden: ”Det er én gang om måneden!”
Det gik nu pludselig op for alle medarbejdere, hvor meget negativ energi de bandt i oplevelser med barnet – én gang om måneden – på grund af deres afmagt over ikke at kunne forandre. De mødte barnet hver eneste dag i forsvarsposition og med en ”pleasende” adfærd for at undgå konflikter. Det udvikler en nervøs adfærd fra voksne i gul/rød zone, som gør barnet utryg, som dermed forstærker risikoen for en uhensigtsmæssig adfærd. Barnet er lige så angst for sin egen adfærd som de voksne, og derfor forstærkes adfærden og voldsomheden, når de følelsesmæssigt belastende episoder opstår, som netop udløser adfærden. Tegning med barn i SFO med uhyre som skygge
Det fortalte også, at de havde så meget fokus på den uhensigtsmæssige adfærd, at de slet ikke så alle de gode sider, som barnet var i besiddelse af.
Medarbejderne i sfo´en påtog sig alle opgaven, at de alle ville komme med positive kommentarer og positiv kropssprog til barnet, og ved næste opfølgning var hans uhensigtsmæssige adfærd stort set stoppet. Medarbejderne slappede nu af, kom i grøn zone når de var sammen med barnet, og det kunne han mærke.
Tilbage til Malte
De voksne omkring Malte fandt nu følgende styrker:
Stort set alle medarbejdere havde Humor og Legesyge. Der kom nu historier frem om glimt i øjet, sjove kommentarer fra Malte, når de voksne var sammen med ham. Energiniveauet i medarbejdergruppen begyndte nu at stige.
Der kom nu fortællinger fra flere om styrken Vedholdende, og når Malte var med i en aktivitet, oplevede de ham deltagende og koncentreret, så længe aktiviteten varede. Her dukkede det også op, at Malte var en rigtig herlig dreng at være sammen med, og hvor der ingen konflikter var med ham. Her var han sammen med de andre børn, og derved dukkede styrken Samarbejde op.
”Det er, når der er voksne omkring Malte i en organiseret aktivitet, at der er ro på ham! Han er rigtig god til at samarbejde med de andre børn!” var der pludselig en medarbejder, der øjenåbnende udtalte.
Styrken Modig dukkede også op. Malte turde faktisk mange ting, og han turde med sin uhensigtsmæssige adfærd at udfordre medarbejderne.
”Han tør jo kigge mig ind i øjnene og fastholde øjenkontakten, også når han gør noget galt!” var der en medarbejder, der sagde.
Flere udtalte, at de oplevede Malte som meget Nysgerrig, og at han gerne ville deltage i forskellige former for aktiviteter. Her viste han styrkerne Begejstring og Nærvær, fordi han var glad, meget deltagende og dybt koncentreret, når aktiviteterne stod på.
Pludselig er der en medarbejder, der udbryder, at Malte for nylig havde sagt til sin far, mens hun hørte på det: ”Far! Den første dag i børnehaven forlod du mig bare!”
Hvilken adfærd udviser barnet i zonen
Det gav nu anledning til, at vi tog nu fat i De tre Zoner, og om hvilken adfærd et barn udviser afhængig af, hvilken zone det befinder sig i.
Der blev nu drøftet frem og tilbage, og efterhånden går det op for medarbejderne i koblingen mellem historierne fra styrkerne, barnets udtalelse om første dag i børnehaven og indsigten i adfærden i f.t. De tre Zoner, at de har med et barn at gøre, der en stor del af børnehavetiden har været i gul/rød zone.
Vi får nu en snak om, hvad det er et barn har brug for, når det starter som ny i en institution.
Det har brug for tryghed! Trygheden kommer fra de voksne på forskellig vis. En medarbejder fortalte, at hun flere gange havde oplevet at sidde sammen med Malte og et andet barn, hvor de havde spillet eller leget. Så snart hun rejste sig for at forlade dem, slog Malte det andet barn. Vi fik en snak om, hvad hun kunne gøre. Hun fandt ud af, at når hun ville forlade, ville hun sige til Malte, mens hun havde øjenkontakt med ham: ”Jeg går lige nu, Malte! Jeg kommer igen! Mens jeg er væk, vil jeg gerne have, at du sidder her og leger med bilerne, og med Henrik!”
Malte har brug for trygheden fra den voksne, og måden at få den på er ved at vide, hvor de er, og om de kommer igen. På den måde hjælper medarbejderen Malte til at blive i legen og til at blive i grøn zone. Hun stimulerer hans egen indre tryghed ved at være forudsigelig og tillidsvækkende. En voksen som Malte kan stole på.
Om at starte forfra
En medarbejder siger pludselig: ”Vi skal faktisk starte helt forfra med ham!”
Indsigten med Malte gjorde, at de nu fik en snak om deres måde at tage imod og introducere nye børn i børnehaven i det hele taget. Hvad kunne de med den nye indsigt ændre og gøre bedre?
De blev også enige om, at tage en snak med Maltes forældre, fortælle dem om indsigten, samt om indsatsen overfor Malte, og på den måde berolige Maltes uforstående og ulykkelige forældre. Disse kunne slet ikke genkende Maltes uhensigtsmæssige adfærd, og det samme kunne den vuggestue hvor Malte kom fra heller ikke.
Det er her vigtigt for alle parter, at informere, fortælle om indsigten samt om den strategi, man har valgt. På den måde oplever forældre, at der bliver gjort en aktiv professionel og samtidig menneskelig indsats omkring deres barn, der hvor problemerne er. Alt for mange samtaler mellem forældre og medarbejdere bærer præg af afmagt, og et forsøg på at skubbe aben rundt og dermed også skubbe ansvaret fra sig.
Afrundingen på supervisionen med Malte blev, at medarbejderne hver især sad med en ny indsigt i forhold til Malte, og ikke mindst et håb og en tro på at deres indsats i forhold til drengen nok skulle lykkes, så han kunne blomstre og mestre livet.
En god intention for barnet var blevet afdækket med et nyt og meget åbnende hvorfor, og dermed blev der åbnet op for nye hvordan.
Da der åbnes op for de positive sider ved Malte, stimuleres medarbejdernes styrke tilsvarende. Der kan blive tale om Menneskelig indsigt – hvor man er god til at fornemme og aflæse, hvordan andre mennesker har det, Nysgerrig – når man elsker at undersøge ting, at opdage og udforske osv.
Ressourcedetektivens TIPS
- STOP OP nogen gange når du møder en adfærd som Maltes
- Et barn med Maltes uhensigtsmæssige adfærd har brug for, at du fysisk går ned i øjenhøjde, evt. rører ved hans skulder eller arm, ser ham stille og roligt i øjnene og siger medfølende til ham: ”Jeg kan se, at det er svært for dig lige nu! Jeg vil gerne have…….” en vej-ledning på en ønsket adfærd i stedet for skæld ud
- Når du oplever den mere hensigtsmæssige adfærd så smil, giv thumbs up eller high five – vis din glæde over at du oplevede, at det lykkedes for ham – det er vejen ind i grøn zone for en Malte
TÆNKEBOKSEN
- Hvornår oplever du at din venlige og ind imellem beslutsomme vej-ledning virker?
- Hvad er årsagen til at du skælder ud?
- Hvad tror du barnet har brug for fra dig – lige netop fra dig? Det er ikke tilfældigt, det er dig, der er på – der er noget, du skal lære i samspillet med barnet. Hvad skal du lære?
- Hvilke styrker hos dig skal stimuleres?
Fra bogen “Når børn blomstrer – om at mestre livet” af Hanne Aalling Risager
Den kan bestilles på min hjemmeside www.p-huset.com og prisen er kr. 279,00 + forsendelse
