”Du kan godt selv” – om empowerment i praksis

”Vi har fået det meget meget bedre sammen!”

Sådan indledte en mor spontant en samtale, efter at jeg havde samtalet med hendes søn, Simon nogle gange.

Samtalerne med Simon var startet med, at hans mor var bekymret for ham, og fordi hun oplevede at de indbyrdes havde nogle problemer, som hun ikke selv kunne løse. Derudover oplevede hun at Simon havde problemer i skolen, hvor han var urolig i timerne, og hvor han blev mobbet.

Jeg lavede en aftale med Simon og mor om, at når Simon og jeg havde snakket sammen 3 gange, så skulle vi i fællesskab mødes med mor.

Der dukkede mange ting op undervejs i samtalerne med Simon, og jeg gjorde hele tiden det, at jeg lyttede til ham, kommenterede undervejs, og især stillede opklarende og uddybende spørgsmål. Nogle gange kunne jeg høre på Simons historier, at der var noget gentagende i det, og så fik vi en snak om, hvad Simon selv kunne gøre anderledes, når episoderne gentog sig.

Find det der virker og gør mere af det 🙂

Simons fortællinger fra skolen handlede meget om, at han oplevede at blive mobbet af nogle af de andre fra klassen. Min indgangsvinkel til ham var at sætte fokus på, hvornår han oplevede selv at være en god kammerat, og hvad der kom ud af det. Jeg satte også fokus på, hvad han mente årsagen kunne være til, at de andre mobbede, og jeg satte også fokus på, hvordan de andre måske havde det, når de mobbede. Jeg snakkede også med ham om, hvad han mente han selv kunne gøre i situationerne for at forandre.

Det hjalp Simon utrolig meget, og det der hjalp ham allermest var, når vi arbejdede med hans historier om, hvordan og hvornår han var en god kammerat, og hvad han kunne gøre for at gøre mere af det. Find det der virker og gør mere af det 🙂

Simons billede af sig selv ændrede sig fantastisk undervejs, og hans historier ændrede sig markant. Han begyndte nu at fortælle de gode historier, hvor han oplevede at han lykkedes. Hans historier begyndte også at bære præg af, at han sagde fra overfor mobberne, også når han oplevede at andre i klassen blev mobbet. Det var dejligt at iagttage hans kropssprog og mimik, når han fortalte sine historier, hvor han tidligere havde oplevet nederlag, og nu oplevede sejre. Simon gik fra at være offer til at være kriger. Han tog ansvar for sig selv i de konkrete situationer.

Vi snakkede også om hans relation til mor. De var meget præget af, at hans mor var alene med ham og hans lillesøster, Maria. Simon fortalte om moderens voldsomme temperament, hvor hun verbalt kunne tænde af, og hvor hun smækkede med døre og skabslåger. Hendes vrede blev oftest udløst, når Simon havde glemt at tømme opvaskemaskinen, lave lektier, hente søsteren i sfo´en osv. Nogle af de ting Simon glemte, var faktisk voksne opgaver, og det var noget af det vi skulle have en snak med mor om, når det kom så vidt. Simon fortalte også, at han var meget optaget af ikke at glemme, fordi han var bange for mors vredesudbrud. Vi fik også her en snak om, hvad han kunne gøre, når mor blev vred.

Simon tager affære.

Så oprandt dagen, hvor vi havde lavet en aftale om at skulle samtale sammen med mor. Simon og jeg havde aftalt nogle punkter, som vi skulle ind på bl.a. mors vrede og hans pligter, og vi havde også aftalt, at han skulle fortælle mor, hvornår han oplevede, at de havde det rart sammen.

Meget af det blev slet ikke nødvendigt, fordi Simon havde selv taget affære!

Da mor kommer med Simon, starter hun med at fortælle, allerede inden vi havde fået os sat ned, at Simon og hende havde fået det meget bedre sammen. Og det kunne jeg se på Simon. Han sad og strålede sammen med mor. Hun fortalte så videre, at hun en dag igen var tændt helt af, havde smækket med skabslåger og døre, og så havde Simon lige stille sagt til hende: ”Mor! Maria og jeg bliver bange, når du bliver så gal og smækker med lågerne”.

”Da Simon sagde det til mig, sagde det bare STOP inden i mig. Jeg havde ikke tænkt på at mine børn blev bange. Jeg havde slet ikke tænkt så langt.” Og så fortalte mor ellers til Simon, hvor glad hun var for, at han havde hjulpet hende.

Simon havde gennem samtalerne samt de gode historier fundet modet og kraften i sig selv til at sige fra overfor mor og de mobbende klassekammerater. Simon var blevet empoweret.

Skal det gå ud over mig?

Simon tog nu en anden problematik op overfor mor.

”Du sige altid til mig, at jeg bare kan komme hjem og fortælle, når der er noget.” Mor nikkede bekræftende og svarede: ”Det ved du. Du kan altid komme hjem og fortælle mig det!” Simon sagde så videre: ”Sådan oplever jeg det ikke. Du bliver altid så vred og ked af det, når jeg kommer hjem og fortæller episoder fra skolen. Det er ikke særlig rart.” ”JA!” siger mor så, ”det gør jeg, fordi jeg bliver så ked af det og vred, fordi jeg selv er blevet mobbet”. Og så var det at Simon sagde til mor: ”Skal det gå udover mig?????!!!” Jeg behøver ikke skrive hvad mor sagde, og hvordan hun så ud 🙂

Vi fik så en snak om, hvad Simon havde brug for fra mor, når han kom hjem og fortalte. Det eneste han havde brug for, var at hun lyttede 🙂

Min opgave var også at tage en snak med mor om, hvilke pligter et barn kan have, og hvilke pligter en voksen har. Vi fik en snak om, hvordan hun kunne finde mere overskud i dagligdagen, og her var Simon fantastisk, fordi han fortalte hende hvornår han oplevede at hun var en god mor. Og det havde hun bare så meget brug for at vide, fordi hun var en god mor der ville sine børn det aller- allerbedste.

Anerkendelse og empowerment hænger tæt forbundet sammen. Det bygger på samme menneskesyn, og empowerment er for mig det direkte redskab at arbejde med for at udvikle anerkendende relationer. Hele tiden at arbejde med hvad det enkelte menneske selv kan gøre. Vil du være offer, eller vil du være kriger? That´s the question  🙂

Empowerment er at sætte folk til at handle selv. Empowerment kan defineres som at opnå kontrol over eget liv. Det vil sige at opnå kontrol over de kritiske og afgørende faktorer, der holder mennesker fast i undertrykkelse eller afmagt, hvor de ikke har kontrollen. Alle mennesker har behov for at skabe sig et godt liv, og det gode livs fundament er at opleve en sammenhæng i tilværelsen, således at den opleves som begribelig, håndterbar og meningsfuld. Empowerment betyder magt, kraft og styrke, hvor vækst i erkendelse, indsigt og selvforståelse går hånd i hånd med en kraftfuld handlen. Empowerment er både en proces og et mål i sig selv.

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Skrevet af Hanne Aalling Risager

Tema: anerkendende pædagogik