Refleksioner hos frisøren
Min frisør er en kvinde, som var barn i den børnehave, jeg arbejdede i for efterhånden mange år siden. Så når jeg er hos hende, får vi snakket om mange ting.
Som ejer af salonen er hun indimellem nødt til lige kort at servicere andre kunder eller vejlede en elev eller en anden frisør.
Det skete også denne gang, hvilket gav mig mulighed for at sidde og reflektere lidt – i stilhed – samtidig med at jeg kunne sidde og betragte mig selv i spejlet.
Jeg kom til at sidde og tænke på en herlig 65 års fødselsdag, jeg for nylig havde været til. Det er faktisk rigtig hyggeligt og berigende at have nået en alder, hvor vi ikke længere danser på bordene, men mere fortæller om dengang vi gjorde og ikke mindst kunne komme derop uden hjælp, og hvad vores liv ellers har været beriget med.
Der dukker mange spændende historier op, når man giver sig tid til at lytte. Historier om hvad der har præget et menneskes liv, hvilke veje man har gået, og hvilke forunderligheder man er stødt ind i undervejs i livet.
Noget om forfængelighed og rynker
Der dukker også noget andet op. Der dukker lidt forfængelighed op – det tror jeg aldrig forsvinder for os kvinder. Vi vil gerne se lidt godt ud, og vi spejler os i hinanden, og måler måske også lidt i forhold til hinanden – også selv om man er i +alderen 🙂
Til fødselsdagen sad jeg bl.a. ved siden af en ældre kvinde på +75, meget nydelig klædt, og utrolig spændende og inspirerende at snakke med. Vi kom langt omkring i verden.
Over for hende sidder der en anden nydelig kvinde, knap så gammel som hende ved siden af mig. Vi har ikke den store kontakt tværs over bordet. Efterhånden som eftermiddagen skrider frem, bliver det nødvendigt med mere lys i lokalet. Og da loftslyset bliver tændt, udbryder denne kvinde der sidder overrfor meget pludselig: “Nå jeg kan da se, at der er nogen, der har flere rynker end mig!”
Kvinden ved siden af mig blev helt stille, og sagde ingenting. Jeg fik travlt med at kigge ned i tallerkenen for ikke at komme til at fnise eller grine højt, fordi det blev lidt revyagtigt. Det var sådan en totalt ubetænksom ufiltreret kommentar, som slet ikke var personligt ment, men som mere fortalte om, hvad kvinden med færrest rynker var optaget af. Sig selv og sit udseende.
Dobbelthager smiler altid
Efter historien fra fødselsdagen kom jeg til at se mig selv yderligere i frisørens spejl, og får nu øje på min dobbelthage…….og pludselig ud af den blå luft kunne jeg se, hvor smilende og glad min dobbetlhage var. Og det er den jo altid – uanset hvad! Den ser aldrig sur ud, den hænger aldrig med “skuffen” – den sidder bare og ser glad ud.
Hvor blev jeg glad for min glade og smilende dobbelthage! Den indeholder rigtig mange historier og livserfaringer, ligeså vel som rynkerne gør.
Denne historie samt min glæde over min glade dobbelthage fortalte jeg min frisør, da hun kom tilbage til mit hår.
He….he…..Jeg var glad for på grund af hendes reaktion, at hun var færdig med at klippe mit hår…… He…he… 🙂
Glæd dig over dine rynker, dobbelthager og hvad du nu ellers har med dig – de er der også for at skabe glæde, og de fortæller hver deres historie.
Mange varme hilsner
Hanne 😉
