Mads og Anders kommer stormende hen ad den lille snævre gang, som det er så sjovt at løbe i. De har kurs lige mod Mille, der er et af de yngste børn i børnehaven, og hu er lige startet i institutionen. Britta ser dem. Hun ved godt, at de løber om kap, og hun ved også godt, at det er vigtigt for drengene at konkurrere, men pladsen er trang, og hvis Britta ikke stopper dem, bliver Mille måske løbet over ende. Det ville ikke være så godt for Mille, som i forvejen har lidt problemer med at falde til i sine nye omgivelser.

I gamle dage ville Britta ikke have tøvet et sekund med at råbe højt til Mads og Anders, at det var forbudt at løbe indenfor, og at de måtte gå ud, hvis de skulle storme sådan rundt.
Det bliver imidlertid ikke den løsning, Britta vælger. Hun har endnu kurset om anerkendende pædagogik i frisk erindring og ser dette som en anledning til at prøve teorien af i praksis.

På ingen tid er hun henne ved Anders og Mads. ”Hej Mads og hej Anders! Jeg kan se, at I har det sjovt, og at I gerne vil løbe, men jeg bliver stresset af, at I gør det herinde, og Mille som lige er startet hos os bliver bange for jer. Jeg vil gerne hjælpe jer med at få overtøj på, så I kan komme udenfor og løbe om kap!” siger Britta venligt og alligevel bestemt. Drengene kigger på hinanden et øjeblik og siger ja tak til tilbuddet om at få hjælp til at komme i overtøjet, så de kan komme udenfor.

Ingen råb og skrig. Ingen sure miner. Sådan håndteres mange af udfordringerne i børnehaven efterhånden, og børnene oplever det som væsentligt rarere at være der. Det gør pædagogerne faktisk også. De ville ikke for alt i verden have byttet kurset i anerkendende pædagogik med noget andet.

Kursus i anerkendende pædagogik

”Det er nærmest blevet en helt anden arbejdsplads efter at vi har været på kursus i anerkendende pædagogik. Og det er selvfølgelig både på grund af det, vi lærte på kurset, men også fordi vi har været enige om at fokusere på det bagefter. Vi var alle af sted på kursus i den samme periode, og det har nok gjort, at det var nemmere at arbejde med anerkendende pædagogik i dagligdagen bagefter.” Det er nogle af de tanker, Britta gør sig om kurset og måden, de har arbejdet med anerkendende pædagogik på i børnehaven. Ligesom mange af hendes kollegaer giver hun også udtryk for, at det er blevet meget skønnere at arbejde i børnehaven, efter at de har sat fokus på anerkendende pædagogik.

Bagom anerkendende pædagogik

Men hvad er anerkendende pædagogik egentlig? Faktisk er det ikke så odiøst. Anerkendende pædagogik er en pædagogik, hvor man tager udgangspunkt i at være opmærksom på, hvad børnene udtrykker. Hvis man begynder med at anerkende barnet og tager udgangspunkt i det, som barnet foretager sig, så føler barnet sig set og hørt og behøver ikke at gøre en masse for at trænge igennem til de voksne. Når barnet først har følelsen af at være blevet set eller hørt, har det meget nemmere ved at slappe af og høre efter, hvad den voksne siger. Derved bliver mange problemer aldrig til noget og på den måde er anerkendende pædagogik med til at gøre hverdagen skønnere for mange både børn og voksne. Selv forældrene mærker, hvordan det er blevet anderledes at sende deres børn i børnehave efter at personalet har været på kursus i anerkendende pædagogik. Før var der en del af børnene, som ikke brød sig om at blive afleveret om morgenen, men nu er der næsten ingen der bliver kede af det, når deres mor eller far går. Det mener de fleste af forældrene skyldes, at personalet arbejder så bevidst med anerkendende pædagogik.